
Baggrund
I løbet af de seneste år har der været en tendens til øget psykisk mistrivsel hos børn og unge. Nogle taler endda om en mental trivselskrise. Det er vigtigt med innovative indsatser, der fokuserer på at dels fremme trivsel og dels forebygge mistrivsel. BLOOM undersøgelsen har til formål at identificere faktorer, der beskytter børn mod psykisk mistrivsel og spiseproblemer og faktorer, der kan sætte dem i risiko. Identifikation af disse faktorer er vigtige ift. at informere præventive indsatser, således at vi kan bremse psykisk mistrivsel hurtigst muligt.
